Så da et stykke af Hindsgavls jorder bliver tilovers efter etableringen af den gamle Lillebæltsbro, køber Hans Thomas, hvad der svarer til et statshusmandsbrug på knap 10 tønder land og deler det med sine to yngste sønner, Poul & Hans.

Jordhule

Men der er lige den lille hage ved det hele, at der på daværende tidspunkt endnu ikke står nogen bygninger på grunden. Så indtil de to brødre får rejst dem, må de

i helt bogstaveligste forstand bo i en hule i jorden, når de ikke overnatter ude hos far på Odensevej.

Men den slags småtterier tager bestemt ikke pippet fra hverken Hans eller Poul Lindskrog Christiansen, som på sin del af jorden straks etablerer et frilandsgartneri, hvor han dyrker grøntsager og jordbær og planter frugtræer.

Krig og kærlighed

Selvom krigens skygger 9 april 1940 også falder tungt over Slengeriksvej, bliver der alligevel rigeligt at glæde sig over på det lille gartneri i begyndelsen af fyrrerne.

For ikke bare møder Poul sit livs kærlighed Ingeborg. Det livslange ægteskab, som de to indgår den 27 december 1943, fører allerede i 1944 til fødslen af det første i alt 9 børn, som Poul og Ingeborg får, i hvad der skal vise at blive et lykkeligt og ja, meget børnerigt ægteskab.

Parret har truffet hinanden på Snoghøj Gymnastik Højskole, hvor ikke bare Pouls storesøster Heli og kusine arbejder som henholdsvis lærerinde og forstander, men også Ingeborgs søster Anni, som også er lærerinde på skolen. 

85 år med Blomster i Kongebroskoven

Blomster i Kongebroskoven er ikke bare en almindelig blomsterbutik, men et klassisk blomstergartneri, som har været i familiens eje i hele tre generationer.

En veluddannet vandringsmand fra Svendborgegnen.

Historien begynder helt tilbage i 1934, hvor de nuværende ejere Lars og Thomas Christiansens farfar Hans Thomas Christiansen, der ses på billedet til venstre, køber den idyllisk beliggende ejendom i Kongebroskoven for at drive frugtplantage.

Trods sin relativt høje alder på 67 år er Hans Thomas Christiansen nemlig stadig en vaks og driftig herre, som allerede - inden han i 1927 i rollen som konsulent for Dansk Erhvervsfrugtavl bosætter sig i Middelfart - har været vidt omkring i det lille kongerige:

Som den første i Danmark har Hans Thomas nemlig uddannet sig til både hortonom og agronom fra Landbohøjskolen, hvilket har medført, at han har drevet sin egen gård - Birknæs ved Østbirk - og haft flere ansættelser rundt omkring i landet bl.a. som Direktør i Dansk Landbrugs Frøforsyning i Skanderborg og Roskilde.

Rigeligt med børn

Som det sig hør og bør på denne tid, har Hans Thomas anskaffet sig en omfangsrig børneflok på syv styk: Tvillingeparret Heli og Vagn fra 1901, Anton 1903, Laurits og Cecilie født i 1905, de nuværende ejere Lars og Thomas far Poul i 1907, og Hans Thomas i 1909.

I begyndelsen af trediverne har Heli fundet ansættelse på Snoghøj Idrætshøjskole og hans yngste datter Cecilie er blevet afsat til frugtavler Hans Kroman lige ovre på den anden side af bæltet, så han mangler bare at få sat de to yngste drenge godt i vej.

De første drivhuse, minsandten af træ

Allerede i 1935 - altså kun et år efter etableringen - beslutter Poul sig for at bygge de første to drivhuse til at opformere jordbærplanter og kål til udplantning på de omkringliggende marker.

Men det er ikke bare helt almindelige drivhuse Poul banker op, de bliver nemlig bygget med lægter og sprosser af træ, som Poul henter ude i den nærliggende skov.

Selvom Poul bygger drivhusene af Thujatræ, en cypres art som er kendt for at være særligt modstandsdygtig overfor råd og svamp, kan de dog ikke modstå den konstante barske påvirkning af vind og vejr, så allerede i 38 udvides med et ekstra drivhus, så man fra år til år også kan veksle afgrøder.

Masser af jordbær

Måske er det som et lille plaster på krigstraumerne, at skæbnen i sommeren 45, straks efter anden verdenskrigs afslutning, vælger at begunstige den lille gartnerfamilie:

I krigsafslutningens jubelstemning er de lækre røde danske jordbær, som familien dyrker på sine marker, i særlig høj kurs og høsten bliver derfor solgt til rekordpris.

Den fyrstelige sum på hele 9000 gode danske kroner, som høsten indbringer, bliver straks investeret i en ny tilbygning med pakkerum i den ene ene, hestestald i den anden og en garage i midten med en ajlebeholder ude foran.

Bygningens to kviste ind mod gården bliver tilføjet de to stolte bygherrers initialer - CPLC - for Christian Poul Lindskrog Christiansen og - IORI - for Ingeborg Ottilie Reimers Iversen ved siden af franciskanermunkenes valgsprog:

ORA ET LABORA - bed og arbejd.

En halvfemsårig slår sig løs i halvtredserne

Fyrrerne og halvtredserne skrider stille og roligt fremad med en støt stigende børneflok Dagmar bliver født i 45, Kresten i 47, Anne Marie i 48, de nuværende ejere Lars og Thomas i 50 og 51, tvillingerne Bodil og Asger i 54 og Birgit som barn nummer 9 i 1958.

Heller ikke farfar Hans Thomas ligger på den lade side, men gudskelov falder aktiviteterne indenfor et lidt andet felt:

I enalder af over 90 år udvikler han en særlig type jernsprosse, som den dag i dag kan ses ude på familiegartneriet i kongebroskoven, hvor den stadig bruges til at holde glassene fast på drivhusene.

Der skal produceres i tusindvis af disse små dingenoter, så gartneriets værksted omdannes til en lille industriel fabrik, hvor bukke og klippemaskiner og andre særlige mekaniske indretninger hjælper til at bøje og forme de meterlange stålbånd, som er grundmaterialet i processen.

En spekulant kommer på tværs

Inden den senere så berygtede spekulant Jan Bonde Nielsen rydder forsiderne med skandalerne i B & W, lægger han nemlig ud med at overtage Dansk Chrysanthemum Selskab.

Som navnet antyder er produktionen i Dansk Chrysanthemum selskab lagt an på afskårne chrysanthemum, men under Jan Bonde Nielsens ledelse rykker firmat over i den lukrative plumosus produktion, som desuden outsources til Afrika, hvorfra produkterne så flyves ind til salg i Danmark.

Spekulationen ender tilsidst med et kæmpe brag, men inden det når så vidt har manøvren taget pippet fra de små gartnerier, som slet ikke kan konkurere på de vilkår.

Så Poul omlægger produktionen til smukke petunia og stedmor blomster, som sælges på Torvet i Fredericia.

Fra torvehandel til det første salgshus

Efter næsten to årtier med torvesalg begynder Lars og Thomas i midten af firserne at overveje at skifte kurs.

Årsagerne er mange, men ændringerne i lukkeloven og folks indkøbsvaner gør torvehandlen mindre attraktiv end tidligere.

Så i 1986 bliver det sagt farvel til Oste Didrik og de mange andre sjove og selvstændige originaler som står og handler fra boderne på Fredericia og Kolding torv:

Et af de oprindelige drivhuse på det lille blomstergartneri omlægges til det første rigtige stationære butikslokale, hvortil der rejses en lille tilbygning, der kan huse de mange afskårne tulipaner, liljer, limonium, bonderoser, georginer, lathyrus og amarylis som produceres i drivhusene

Farfar flytter ind og farbror leverer stikprøverne

Desværre har Pouls mor været syg og da hun afgår ved døden, flytter farfar ind på ejendommen, hvor han får sit eget hønsehus og værksted tæt på sin elskede frugtplantage.

Hans Thomas er trods sin høje alder stadig en opfindsom og driftig herre, som i sin tid på det lille gartneri når at udtage hele to patenter på hjælpemidler, han opfinder til brug ude i plantagen: et patent på en motorsprøjte mod utøj og så et patent på fristige, som kan stå af sig selv.

Vældig smart, når man arbejder alene ude i plantagen.

Heller ikke hos den voksende gartnerfamile falder æblerne særligt langt fra stammen, for udover at Poul har arvet sin fars opfindsomhed, så har storebror Lauritz også slået sig ned som gartner, dog et lidt mere usædvanligt sted:.

Hans gartneri ligger nemlig ved Hveragerdi på Island, hvor han bruger naturens egen ressource - dampvarme fra kilderne - til at opvarme sine drivhuse. Det resulterer senere i et TV interview med Farbor Lauritz på DR TV, hvor han tørt konstaterer at "Det er da dyrt nok" om den interessante teknologi.

På et besøg hos sin bror deroppe på klippeøen tager Poul dieffenbachia stiklinger med hjem, for han er begyndt at eksperimentere med at dyrke alpevioler og andre blomster.

Og i 47 bygger han endnu et drivhus.. baseret på sine egne ideer om, hvordan et sådan skal se ud. Så taget bliver buet og rundt i stedet for med almindelig tagryg.

Der udvides og bygges til

Op gennem tresserne bliver produktionen mere og mere lagt om til arten plumosus, en vilter stedsegrøn plante med et - skal det senere vise sig - meget genstridigt rodnet, som er på højeste mode i buketter og dekorationer dette og næste årti.

Den konstante udvidelse af produktionen kræver nye større og moderne forhold, så i 1968 bygges der nyt fyrrum, hvor det gamle topbetjente kulfyr i første omgang overføres til, inden det nye moderne olifyr tages i brug.

Man allerede i halvfjerdserne er der ændringer på vej. For en ting er, at det næsten siger sig selv, at oliekrisen i 1973 rammer særligt  hårdt i den varme og energikrævende gartneribranche. Men en anden og lidt mere kuriøs udefrakommende faktor, skal også vise sig at få indflydelse på det lille familiegartneri.

En skøn tid med torvehandel i Fredericia og Kolding

Fra halvfjerdserne og langt op i firserne har torvehandelen kronede dage i Fredericia og Kolding. Efter at have overtaget gartneriet fra deres far satser de to brødre Thomas & Lars på en kombination af grøntsagsdyrkning og potteplanter til salg både engros men først og fremmest på torvet.

Et for et ryddes drivhusene for plumosusen med det genstridige rodnet og erstattes med grøn peber, agurker og et væld af sommer og forårsblomster til både inde og ude der følger årshjulet:

Som rydningsarbejdet i de stikkende plumosusbede langsomt skrider frem fyldes drivhusenes spritnye rulleborde med primula, stedmor, petunia, lobelia, tagetes, pelargonier, fuchsia, diaschia, snefnug og begonia.

Udviklingen af søsterbutikken

Succesen med at skabe et dedikeret salgshus på selve gartneriet giver blod på tanden, så snart begynder man at se sig om efter muligheder for at åbne butik nummer 2.

Takket være torvehandelen og familehistorien har man en rigtig god forbindelse til trekantsområdet, så det giver næsten sig selv at den skal ligge der. Men hvor?

Både Fredericia og Vejle overvejes grundigt inden valget endegyldigt falder på den driftige handelsby Kolding, hvor blomstergartnerne i mange år har haft en fast stadeplads på torvet.

Så i 1991  etableres Kolding Blomsterhus i de store og omfangsrige lokaler i Klostergade 11, hvor man i trygge rammer kan afsætte alle de fine varer man producerer på blomstergartneriet i kongebroskoven.